Fjernelse af karsprængning

Fjernelse af karsprængninger på ben 

Før behandlingen skal du til en konsultation ved vores specialuddannet behandler. Vi bruger den nyeste teknologi indenfor kølet YAG-laser. Systemet anbefales til behandling af bla. karsprængninger på ben. 
Udvikling af karsprængninger er i langt de fleste tilfælde arveligt betinget, fremkommet af meget stående arbejde eller ved ekstrem soldyrkning, hvor udviklingen oftest strækker sig over flere år. Ved graviditeter, årebetændelse eller fjernelse af åreknuder, er udviklingen af karsprængninger også typisk set.

Med vores Harmony XL kølet YAG-laser kan vi effektivt behandle blå og røde karsprængninger. Hvis der er tale om egentlige åreknuder, må vi henvise til et privathospital, hvor operationen bør foretages inden laserbehandlingen, for at nedsætte risikoen for gendannelse af karsprængningerne.

Laserbehandlingen kan altså udføres enten som en enkeltstående behandling, hvor man dog må påregne alt fra 2–5 behandlinger afhængig af karsprængningernes dybde og størrelse. 

Prisen afhænger af antallet af karsprængninger i området.

Konsultation

Ved forundersøgelsen vil du modtage generel information om behandlingen. Behandleren skønner ud fra karsprængningernes karakter, hvor mange behandlinger der ca. må forventes, dette er dog kun en ca. vurdering. Ofte er det nødvendigt med flere behandlinger. Ved konsultationen vil man kunne få foretaget en prøvebehandling, for at afgøre din tolerance over for behandlingen.

Ricisi og komplikationer

Mørke eller lyse pigmenteringsforstyrrelser kan forekomme. For at nedsætte risikoen for dette, er det vigtigt at undgå sol eksponering, og solarium i fire uger før og fire uger efter behandlingen samt under behandling. Solcreme med en faktor 40 skal anvendes på de behandlede områder når du går ud.

Bivirkninger: Generelt er der lav risiko for bivirkninger, og disse vil oftest bestå i kortvarig smerte, hævelse, rødme, mørke små streger og evt. blå mærker i de behandlede områder. Disse vil forsvinde efter 2-3 måneder. Rødme og hævelse forsvinder ofte hurtigere. Ved behandling af større kar kan ses dannelse af små overfladiske blærer og sår, som ofte vil være helet efter 2-4 uger. På sår kan lægges tynd og ultratynd Compeed fra apoteket. Det skiftes efter 2-3 dage. Yderst sjældent kan forekomme overfladiske små ardannelser samt pigmentfejl.

Efter behandling: Undgå heftig fysisk aktivitet, især cykling og hurtig gang, de følgende 5 dage efter en behandling. Det er vigtigt, at man ikke piller og fjerner en eventuel skorpe. Et sår skal have ro og mulighed for at hele fra bunden.

I behandlingsperioden og en måned efter, vil det være tilrådeligt at dække de behandlede områder med en effektiv solbeskyttelse. 

For mere information eller bestilling af en gratis forundersøgelse, er du altid meget velkommen til at kontakte os.